Lokal Erhvervsudvikling i Oplevelsesøkonomi

May 15, 2010

This is the first time that I write in Danish for this blog. But I have some parts that were going to be for a book that most probably I will not use.  This is a book on the Experience Economy in Denmark, it will be published this year in Danish. I’m grateful to Birthe Ømark to assist me with the translation. I hope that one or two Danes enjoy reading this.

Indledning
Byen Frederikshavn kan kort karakteriseres på følgende måde: Den er lille (færre end 25.000 indbyggere). Den ligger i et udkantsområde. Det er Danmarks nordligst beliggende kommune. Industrien er traditionel med skibsværfterne, som var de største arbejdspladser i byen i det 20. århundrede.

Lysfestivalen skal ses som et projekt, der er knyttet til begrebet oplevelsesøkonomi. Ikke kun fordi festivalen stræber efter at lave sjove og mindeværdige oplevelser for såvel byens indbyggere som for besøgende, men også fordi projektet er organiseret af folk, der iøvrigt også er dybt involveret i oplevelsesøkonomien. Der tænkes her især på flere lysproducenter, der er involveret i eksperimentel arkitektur, show-business firmaer samt folk, der underviser i oplevelsesbelysning.

Lysfestivalen kan siges at have dybe historiske rødder, idet mennesker i Norden traditionelt har et særligt forhold til lys. Således er mange festivaler og aktiviteter i de nordiske lande dedikeret til lys i dag. I Danmark kan man nævne ”Lysende Vejle”, ”Lys over Lolland” og ”Lyslydprojektet i Høje Tåstrup”. I en brandingsammenhæng anvendes begrebet Lysets Land om den nordlige del af Nordjylland, som Frederikshavn også tilhører. Dette kapitel beskriver, hvordan Lysfestivalen i Frederikshavn har udviklet sig siden 2004 fra at være en kulturfestival til at være et projekt, der er målrettet iværksætterdynamikken i en sektor i den lokale økonomi, som er baseret på belysningsindustrien. Projektet vil blive diskuteret ud fra et lokaludviklingsperspektiv med særligt fokus på den lokale iværksætterdynamik og den politik, som sigter mod at støtte iværksætteri.

(…)

For ti år siden skabte Pine og Gilmore begrebet ”oplevelsesøkonomi”. Forfatterne hævder, at verdensøkonomien har udviklet sig fra en agrarøkonomi over en industriel økonomi til en serviceøkonomi for endelig at gå over i oplevelsesøkonomien. Pine og Gilmore’s ide er, at produkter og derefter services førhen var vigtigst for befolkningen og økonomien, mens oplevelser nu er blevet langt vigtigere. De foreslår i bogen, at erhvervslivet skal fokusere på at tilbyde oplevelser, fordi denne strategi ”åbner muligheder for ekstraordinær økonomisk ekspansion” (Pine II & Gilmore, 1999). De var imidlertid ikke de første, der fremførte tanken om at tilbyde oplevelser. Tidligere har Alvin Toffler således beskrevet, hvordan ”oplevelsesindustrier” vil blive særdeles vigtige i ”fremtiden” (Toffler, 1970). I dagens Danmark er der forskellige opfattelser af, hvilke brancher der er mest knyttede til oplevelsesøkonomi. Nogle kilder peger på ca. 16 brancher, såsom interaktive medier, events, sport, attraktioner, osv. (Nielsén, 2005).

Pine og Gilmore har aldrig indsnævret Oplevelsesøkonomien til specifikke industrier. De dristede sig endda til at kommentere på feltet planlægning af oplevelser for borgerne. Det følgende eksempel er meget relevant for dette kapitel.

Begrebet oplevelsesøkonomi og lokal økonomisk udvikling gennem iværksætteri
Desuden ”iværksætterforetagender er ikke det samme som små virksomheder” (Hart, 2003), og iværksætteri er hverken synonymt med radikal innovation eller noget helt nyt. Danmark betragtes f.eks. som et innovativt land og samfund (Hansen, 1991) og (Gregersen et al., 2009), men alligevel er innovation mest relateret til trinvis innovation. Langt størstedelen (94 %) af de firmaer, der driver forretning i Danmark, tilbyder produkter og ydelser som er kopieret direkte, eller med små ændringer fra andre (Jensen et al., 2007).

(…)

På tværs af forskellige erhverv i den private sektor bruger mange iværksættere ideer, der er relateret til oplevelsesøkonomi. Også intraprenører i offentlige organer har fået en forståelse for, at borgerne kræver oplevelser og ikke kun basal service. Det betyder, at specielt i Danmarks tilfælde, hvor så mange projekter bliver iværksat af intraprenører, kunne man forvente et samarbejde mellem intraprenører fra den offentlige og private sektor for at skabe flere muligheder for lokal udvikling. Kapitlet illustrerer netop, hvor vigtigt dette samarbejde er blevet i Frederikshavn.

Benneworth (2004) skriver “iværksætteri i udkantsområder er kompliceret, tilfældigt og usikkert” og peger på, at mere forskning i iværksætteri er nødvendig for at forstå lokal økonomisk udvikling i udkantsområder. I den forbindelse skal stedet og dets historie tages  i betragtning. Det følgende afsnit betragter den kontekst, i hvilken den lokale iværksætterdynamik fungerer i forskellige situationer.

’Lock-in’ og måder at undslippe fastlåsheden på

Et berømt eksempel på ’lock-in’ på det teknologiske område er det, der handler om et tastatur. For tiden bruger vi et computertastatur, som har de første bogstaver i det øverste hjørne i rækkefølgen QWERTY. Dette design blev patenteret i USA i 1874. Baggrunden for dette layout var at undgå at de mest brugte bogstaver skulle støde sammen i skrivemaskinen. I dag, hvor vi bruger computere, kunne vi bruge andre tastaturer for at skrive hurtigere, f.eks. Dvorak tastaturer (Dansk Dvorak), men langt de fleste mennesker har lært at skrive i det gamle system, og alle tastaturer laves på den gamle manér. Derfor har vi en historisk betinget ’lock-in’ i QWERTY (David, 1985). Dette paradoks kan også forekomme i den økonomiske udvikling i byer og regioner.

(…)

Der er to problemer med studierne af innovation og læring. For det første, at mange af studierne ”beror på officielle data og derfor ofte mangler den nødvendige specificering og fokus for at kunne vurdere lokale læringsprocesser” (MacKinnon et al., 2002). For det andet, er det studier, der støtter læringsideerne ”baseret på empirisk evidens fra storbyer og bymæssige bebyggelser” (Fløysand & Jakobsen, 2008). Problemet er, at det ikke er oplagt, at storbyers erfaringer kan overføres til mindre byer, som er anderledes i såvel størrelse som råderum. Det er blevet vist, at læringsnetværk har eksisteret i de berømte italienske industrielle distrikter og allerede i 1970’erne i den private sektor i Norge og Danmark i form af erfaringsnetværk eller læringsfællesskaber (Rosenfeld, 2001).

(…)

Alt i alt er der forskellige strategier som en by som Frederikshavn kan vælge for at undgå lock-in. Talrige projekter er da også blevet gennemført, nogle af dem fortrinsvis rettet mod oplevelsesøkonomien, som f.eks. Lysfestivalen. Festivalens hovedstrategi er at forbedre udviklingen for det lokale erhvervsliv eller iværksætterdynamikken gennem lokale initiativer. For at kunne gøre det, og under hensyntagen til Frederikshavns kendetegn, synes ideen om midlertidig geografisk nærhed for at stimulere læringen blandt byens aktører at være passende. Det er derfor relevant at finde ud af, hvordan denne nærhed er organiseret, hvem der er involveret, hvor lang tid de samarbejder og hvad resultatet bliver.

(…)

Konklusioner
I alle vestlige lande er der mange byer, som befinder sig i en fastlåst situation (lock-in). Akademikere fra forskellige felter har forsøgt at dokumentere og foreslå måder til at slippe ud af denne fastlåshed eller lock-in situation. Desværre findes der ikke megen litteratur, der omfatter provinsbyer. Dette kapitel har fremlagt vidnesbyrd fra en lille by i et dansk udkantsområde.

Det påstås i dette kapitel, at byen har skabt en Lysfestival ved at benytte sig af oplevelsesøkonomien, specifikt i belysningssektoren. Projektet er ikke blot en festival, men har adskillige bestanddele, som har fremmet lokal læring, og i et bredere perspektiv kan det højne den lokale iværksætterkultur og økonomiske udvikling.

Referencer

  • Benneworth, P. 2004, “In what sense ‘regional development?’: entrepreneurship, underdevelopment and strong tradition in the periphery”, Entrepreneurship & Regional Development, vol. 16, no. 6, pp. 439-458.
  • David, P.A. 1985, “Clio and the Economics of QWERTY”, The American Economic Review, pp. 332-337.
  • Fløysand, A. & Jakobsen, S.E. 2008,”Searching for embeddedness of innovations in rural areas: a practice turn”, Conference Paper from Regional Studies Association: “Regions: The dilemmas of integration and competition?” 27-29 May 2008
  • Gregersen, B., Linde, L.T. & Rasmussen, J.G. 2009, “Linking between Danish universities and society”, Science and Public Policy, vol. 36, no. 2, pp. 151-156.
  • Hansen, N. 1991, “Factories in Danish fields: How high-wage, flexible production has succeeded in peripheral Jutland”, International Regional Science Review, vol. 14, no. 2, pp. 109.
  • Hart, D.M. 2003, The emergence of entrepreneurship policy: governance, start-ups, and growth in the US knowledge economy, Cambridge University Press.
  • Jensen, M.B., Johnson, B., Lorenz, E. & Lundvall, B.Å. 2007, “Forms of knowledge and modes of innovation”, Research Policy, vol. 36, no. 5, pp. 680-693.
  • MacKinnon, D., Cumbers, A. & Chapman, K. 2002, “Learning, innovation and regional development: a critical appraisal of recent debates”, Progress in Human Geography, vol. 26, no. 3, pp. 293.
  • Rosenfeld, S. 2001, “Networks and clusters: The yin and yang of rural development”, Exploring Policy Options for a New Rural America, pp. 103-120.
  • Tofler, A. 1970, “Future shock”, London: The Bodey Head Ltd.
  • Nielsén, T. 2005, Kultur- og Oplevelsesøkonomien i Region Nordjylland, Aalborg Samarbejdet.
Advertisements
%d bloggers like this: